Du kender måske Matador. Ellers har du nok hørt dine forældre eller bedsteforældre snakke om det på et tidspunkt. Her tænker jeg hverken på spillet eller Haribo udgaven.
Jeg mener selvfølgelig nationalklenodiet Matador. DR produktionen sendt fra 1978-81, og siden genudsendt 7 gange.
7 gange genudsendelse er ret meget for et stykke danskproduceret TV, så hvorfor er Matador så populært?
Mit personlige bud, er helt sikkert de enormt genkendelige karakterer. Når man sætter sig ned for at se Matador, så er det ligesom at være hjemme igen. Du har følelsen af, at du sidder til bords ved et af Varnæs’ mange selskaber. Du hepper på, at Daniel får sagt fra overfor sin dominerende far, og du græder sammen med Oluf Larsen, da han mister sin elskede hund Kvik. Karaktererne er så livagtige og ægte, at du hurtigt føler dig hjemme sammen med dem.
Når du er blevet så tætte med dem, så lægger du også mærke til de udviklinger (eller mangel på), de forskellige karakterer gennemgår gennem seriens mangeårige forløb.
Den folkekære Laura
Hvis du kender Matador, så kender du selvfølgelig også Laura. Den folkekære kokkepige Laura, der passer det Varnæs’ke kokken uden slinger i valsen. I serien spiller hun en af de større biroller, og som vi kender det fra biroller, så kommer vi aldrig helt ind bag facaden. Derfor ville det ikke være oplagt at lave en personkarakteristik. Den ville simpelthen blive for tynd.
Til gengæld er det rigtig interessant at lave en analyse af Lauras personlige udvikling baseret på den klassiske kontraktmodel.
Groft skitseret beskriver hjem-ude-hjem modellen, hvordan en person først befinder sig i noget sikkert (hjem). Så sker der et slags opbrud, og noget får personen til at bevæge sig ud i noget ukendt (ude), hvorefter hun vender tilbage forandret (hjem).
Lad os komme i gang med analysen!
Kontraktmodel eksempel: En analyse af “Lauras store dag”
Hjem:
Laura introduceres i seriens første afsnit “Den rejsende”. Her er hun at finde i familien Varnæs’ køkken, hvor hun har sin daglige gang stort set gennem hele serien. Laura er kokkepige, og stolt af det. Hun sætter så stor ære i at tjene sin familie, at hun identificerer sin egen lykke og status med dem. Det gør hende utrolig trofast og loyal overfor sit herskab, hvilket kommer særligt til udtryk gennem især delingen af deres fordomme. Fordi Hans Christian og Maude har en kontroverse med Mads Skjern, så påtager Laura sig samme holdning, og omtaler dem aldrig ved navn, kun som “dem”.
Laura lever i rollen, lige indtil den dag..
Kontraktbrud:
I afsnittet “Lauras store dag”, har Laura nu været “25 år ved familiegryderne”, som Hans Christian udtrykker det. Denne bedrift skal belønnes med en medalje overrakt af “foreningen for trofast tyende”. Fru Varnæs og Laura begiver sig med toget til København, hvor modtagelsen skal foregå.
Ved ankomsten til kirken, bliver det hurtigt tydeligt, hvem denne dag i virkeligheden er for. Maude vises ind til alle fruerne, mens tyendet må vente med overtøjet på ude i den kolde forgang. Gennem hele denne lange forestlling, går det op for Laura at den plads hun har blandt “trofast tyende” ikke stemmer overens med den selvopfattelse hun har haft. Hun ønsker sig andet, og mere, end en medalje.
Da Laura får overrakt medaljen, giver det et lille stik, både bogstaveligt og i overført betydning, i hjertet. Det er en smertefuld reminder om, det triste ved, at hun nu har brugt de sidste 25 år hos familien. Da Maude efterfølgende svigter hende til fordel for en gammel veninde, finder hun sammen med Agnes og sønnen Axel. De fejrer dagen ved at se på vagtparade og spise fruernes kransekage, som Axel har fyldt lommerne med. Laura tager alene hjem med toget, hvor konduktøren gør opmærksom på, at hun har billet til første klasse. Men hun “vil hellere sidde her”, hvor hun lettere nedslået føler, at hun hører til.
Senere inviterer Elisabeth hende på Postgaarden for at spise. Her taler de sammen om Elisabeths opbrud i familien, og om at gøre det man vil. Selvom man er oppe i årene. Det giver Laura mod til at sige op hos familien Varnæs, og søge nye græsgange. Hun vil være kogekone.
Ude:
Man kan nok allerede begynde at tale om Lauras “ude” tilstand i kirken, hvor det går op for hende, at hun er nødt til at sadle om. Men fysisk er hun først ude, efter hun har sagt op hos familien Varnæs, og er flyttet ind i det lille værelse hos Agnes. Her starter hendes nye tilværelse som selvstændig kogekone, hvor hun selv skal bane vejen. Det er noget hårdere, end hun har regnet med. Det er nemlig ikke alle, der har de samme standarder, som hos familien Varnæs.
Da Laura en sen aften støder ind i Hans Christian og Maude, må de sammen søge ned i Varnæs’ beskyttelsesrum, da luftsirenerne lyder. Her fortæller de Laura, at de endnu ingen kokkepige har, men at Maude selv prøver kræfter med madlavning. “Fruen?” udbryder Laura, og man kan se forfærdelsen i ansigtet på hende. Da Hans Christian så foreslår, at han vil vove pelsen og smørre nogle madder til dem, skynder hun sig at tilbyde sin assistance, for “herren skal ikke smørre mad”.
I Lauras øjne har hendes fravær skabt en ubalance i den herskabelig struktur. Forkertheden i det og det faktum at hun savner de vante og trygge rammer, får hende til at fælde en tåre. Det ser Hans Christian, og siger til hende,”..at de altid vil være glade, hvis hun kom tilbage engang”. “Hvornår?” svarer Laura spørgende. “Når du har lyst” svarer Hans Christian.
Hjem:
Den næste scene viser Laura komme tilbage med alle sine ting, klar til at flytte ind igen. Hun går foran læsset, stolt og med oprejst pande. Hun har endelig opnået den anerkendelse og værdsættelse, som hun har higet efter. Hun er ikke længere trofast tyende, men værdsat kok.
Kilder: