Kontraktmodel

kontraktmodel

 

En kontraktmodel hjælper med at beskrive det dramatiske handlingsforløb, og kan især bruges som model i analysen af et folkeeventyr, eller til filmanalyse.

Kontraktmodellen vil også være kendt under begrebet: hjem-ude-hjem modellen eller harmoni-disharmoni-harmoni modellen,. Den beskriver hvordan hovedkarakteren bevæger sig fra det sikre (hjemmet/harmonien) til det ukendte (ude/disharmoni), indtil han/hun når tilbage til det kendte (hjem/harmoni).

 

Sådan bruger du kontraktmodellen

 

Kontrakt

Her befinder hovedkarakteren sig i harmoni. Enten med sig selv eller andre. Han er hjemme, hvilket kan betyde at han både kan være fysisk hjemme, eller i overført betydning være hjemme i sig selv. Alting er overordnet godt.

 

Kontraktbrud

I historien opstår et kontraktbrud, og der opstår en form for disharmoni i enten hovedkarakterens fysiske eller psykiske miljø. I eventyr vil han oftest bevæge sig ud i verden, for at finde sig selv, eller ordne det, der har skabt kontraktbruddet. Her vil han møde nogle udfordringer eller prøvelser, som han skal bestå inden han bevæger sig videre. Dette får han ofte hjælp til. Det kan være hjælp fra dyr, naturen, overnaturlige væsener osv..
Når han har gennemgået sine prøvelselser, vil han komme ud på den anden side. Her vil han føle sig stærkere, klogere eller modigere, end da han forlod hjemmet.

 

Kontrakt

Når alt når sin ende, og vores hovedkarakter har været ude, og igennem kaos/disharmoni, er det på tide og vende hjem og opnå harmoni, så kontrakten kan genoprettes. Dette sker oftest på et højere plan end udgangspunktet. Alting ender altså godt, endda bedre end det begyndte. 

 

Eksempel på kontraktmodellen

Kontrakt

Den fattige bondedreng går hjemme på gården og passer sig selv og alle dyrene. Han har egentlig et godt liv, men han længes efter noget mere.

Kontraktbrud

Pludselig hører han, at den smukke prinsessen holdes fanget af den onde heks, og den der kan få hende tilbage til kongen, må få hende og det halve kongerige. Bondedrengen beslutter sig for at forlade hjemme, for at finde prinsessen. Her kommer han igennem forskellige prøvelser og møder nogle hjælpere, inden han endelig kan befri prinsessen, og bringe hende hjem igen.

Kontrakt

Bondedrengen befrier prinsessen, og de forelsker sig i hinanden. Eventyret ender med at bondedrengen får prinsessen og det halve kongerige, og de lever lykkeligt til deres dages ende.

© Alle rettigheder forbeholdes Analysesiden.dk

Print og kopiering fra dette produkt skal indgå i indberetning til Copydan Tekst & Node. 

Del

Relaterede indlæg