Sagprosa kan beskrives som tekster fra den faktiske verden omhandlende faktuelle emner.
Du kan læse om hvordan du laver en sagprosaanalyse her!
Nedenfor kan du se, hvilke forskellige genrer, der hører under sagprosa:
Anmeldelse
En kritisk omtale/bedømmelse i magasiner, aviser eller på nettet af enten bøger, spil, film, musik, tv osv.
Annoncer
Opslåede tekststykker i aviser eller på nettet, hvor man kan skabe kontakt til andre ved hjælp af AIDA modellen.
Fx jobannoncer, boligannoncer, reklameannoncer osv. Bruges nu også i stor stil af bloggere og influencere, der skriver annonceindlæg om et givent produkt – ofte et de selv kan stå inde for, så annoncen får et personligt og indbydende præg.
Baggrundsartikel
En baggrundsartikel kommer bag om en nyhedshistorie eller en sag. Det vigtigste ved en baggrundsartikel er at forklare sammenhængen nyheden indgår i, samt dens årsager og konsekvenser. Baggrundsartiklen går i dybden og dokumenterer, forklarer og perspektiverer, så læserne er dækket godt ind:
Formålet er at læseren forstår sagen, og kan tage stilling til den.
Biografi
En længere beskrivelse af et menneskes liv, ofte i kronologisk rækkefølge.
En selvbiografi er hvis forfatteren skildrer sit eget liv, og selv skriver historien. (Der kan også bruges en ghostwriter)
I andre tilfælde kan den person som biografien omhandler have fået en anden til at skrive for sig. Evt hvis vedkommende ikke længere er i live – så kaldes det en biografi.
Brugsanvisninger
En kortfattet håndbog, der viser hvordan en givent emne skal håndteres. Det kan være til forskellige elektriske apparater, ure osv.
Erindringer
En portrætform, hvor vedkommendes erindringer nedfældes. Denne form er blanding af fiktion og faktion, da erindringer altid vil være vedkommendes egen sandhed, som de skildrer.
Essay
En kort, personlig, bevidst ensidig og usaglig artikel, hvor man som forfatter prøver nogle tanker af. Grænser mellem sagprosa og fiktionsprosa.
Faglitteratur
Tekst omhandlende faktuelle emner.
Feature
Minder om reportagen, men bygger mest på detaljebeskrivelser af hvordan journalisten opfatter og oplever hele scenariet, også i form af sanseoplevelser.
Interview
Er en samtale mellem en forberedt journalist/reporter og en given kilde. Der er forskel på et egentligt interview og et researchinterview. Et researchinterview i sin rene form vil ofte aldrig nå ud i aviserne, da journalisten omskriver det. Et interview kan ellers være et portræt, som foregår mere som en samtale med forberedte spørgsmål fra journalisten, og svar fra den interviewede.
Interviews findes både mundtligt (TV, radio og podcast) og skriftligt (aviser, internettet, bøger)
Klumme
Klummen er en særlig form for kommentar. Dens vigtigste opgave er at behandle hverdagens fænomener eller trivielle hændelser på en sådan måde, at læseren opdager nye sider ved tilsyneladende velkendte ting. En klumme må gerne være skrevet i et interessant sprog med et lidt skævt eller morsomt indhold.
Kommentar
En kommentar er en navngiven persons mening om et aktuelt emne, der også vil være med betydning for avisens læsere. Den kan være skrevet af en af avisens journalister, men kan også sagtens være skrevet af én af læserne eller af meningspersoner i den offentlige debat.
Forudsætningen for kommentaren er, at den skal vide, hvad den taler om, indeholde gode argumenter og have en stærk mening.
Kronik
En kronik er en længere, uddybende avisartikel om et aktuelt emne. En kronik er altid skrevet af en der ikke er ansat på den pågældende avis, men har en grundig viden om det pågældende emne. Det kunne være eksperter, forskere, aktører eller praktikere inden for det bestemte område.
I modsætning til kommentaren, behøver kronikken ikke omhandle et aktuelt emne, og det behøver heller ikke afsluttes med en bestemt mening. Kronikkens særlige egenskab er at undersøge sit emne fra forskellige vinkler, og derved invitere læseren til at tænke med.
Leder
Avisens mening om et aktuelt emne. Den afspejler altid avisens politiske standpunkt og ikke den pågældende forfatters. Derfor er lederen som regel uden by line. Denne artikelform har altid en bestemt plads i avisen, og formuleres kort og præcist.
Lovtekster
En tekst der indeholder regler fremstillet hos de forskellig ministerier.
Lærebøger
Oftest fagligt undervisningsmateriale.
Læserbrev
Ligger i ordet. Disse breve kan afspejle udefrakommende menneskers meninger, spørgsmål mv.
Nekrolog
En beskrivelse/gennemgang af et menneskes liv, efter han/hendes død. Ofte skrevet af en journalist – og klargjort på forhånd!
Nyhedsartikel
En nyhedsartikel er en faktuel tekst omhandlede et aktuelt (deraf nyhed) emne. Nyhedsartikler skrives ofte for net- eller fysiske aviser, og udgives hurtigt. Derfor vil du opleve at disse artikler ofte ikke er så fyldestgørende i starten, men opfølges, når der kommer flere fakta omkring det aktuelle emne.
Dette kan til tider fremgå med “Opdateres…”
Reportage
Journalisten tager læseren med ud i virkeligheden og skildrer et emne, ved at fungere som den observerende “flue på væggen”.
Reklamer
En virksomhed bruger plads i aviser/magasiner/TV til at gøre opmærksom på deres produkter og deres kvaliteter, for at få læserne til at købe/anvende produktet.
Tekst-tv
Forældet nyhedsmedie og mulighed for at læse vejrudsigt, kanaloversigt osv.