Hvad er et folkeeventyr?
Folkeeventyr er nært beslægtede med folkeviser, og kendetegnes ved at være mundtligt overførte fortællinger som bl.a blev fortalt af omrejsende historiefortællere. Derfor udviklede og ændrede historierne sig også ofte, når de blev fortalt og genfortalt fra mund til mund.
Det betyder også, at der ikke er nogen præcist der ved, hvem der i første omgang har fundet på historierne, eller hvor og hvornår de er fundet på.
I 1800-tallet begyndte mange af disse folkeeventyr at blive skrevet ned (såkaldte bogeventyr). Det var især brødrene Grimm kendte for at gøre. Her kan nævnes folkeeventyr som
- Askepot
- Hans og Grete
- Guldgåsen,
- Rumleskaft
- Snehvide og Rapunzel.
De indsamlede især tyske folkeeventyr, men mange af dem havde også fransk oprindelse.
Derfor kan den franske digter Charles Perrault også nævnes som skaber af nogle af de moderne versioner af folkeventyrene. Han har genfortolket og nedskrevet flere gamle folkeeventyr, hvor der i blandt hans værker kan nævnes:
- Tornerose
- Den bestøvlede kat
- Den lille rødhætte.
Hvordan genkendes et folkeeventyr?
Når der tales som folkeeventyr, kan der nævnes to undergenrer: trylleeventyr og skæmteeventyr.
Skæmteeventyr
Skæmteeventyr omfatter især historier der gør grin med de svage og de dumme (Fx. Store Claus og Lille Claus eller Klodshans). Disse historier er ofte sjove, og indeholder ikke noget overnaturligt. Disse historier gør ofte grin med autoriteterne i samfundet (Kejserens Nye klæder) , stereotyper, eller egnsbefolkninger (fx Molbo historierne.)
Der er altid en helt i skæmteventyrene, han er oftest fra underklassen og fremstår måske en smule dum/naiv. Han gennemgår nogle prøvelser, bruger sin skjulte kløgt og ender alligevel med prinsessen og det halve kongerige til sidst.
Du kan bruge kontraktmodellen til at analysere sådanne eventyr.
Trylleeventyr
Trylleventyr indeholder overnaturlige væsner, magiske egenskaber og genstande. Igennem et kompliceret handlingsforløb udsættes en ung, fattig helt/heltinde for umenneskelige prøvelser, men med hjælp fra overnaturlige væsner opnår de en præmie, som oftest består i et rigt og lykkeligt ægteskab.
Her kan nævnes eksempler som: Askepot, Prinsessen på Glasbjerget og Prins Hvidbjørn.
Fællestræk for folkeeventyr
Fælles for folkeeventyr er, at de er bundet til en række faste fortælleregler:
1. Indledning og afslutning
Folkeeventyr har en ret fast form. De indledes og afsluttes på en nogenlunde bestemt måde.
Der indledes med ”Der var engang”, og slutningen er lukket og lykkelig, oftest afsluttes der med ”…og de levede lykkeligt til deres dages ende”.
2. Personerne
Der er altid en helt/heltinde samt en skurk/modstander.
Fx i Hans og Grethe, vil heltene være Hans og Grethe, og skurken/modstanderen vil være heksen.
3. Magiske tal
3-7-9-12 og 13 er vigtige tal – også kaldet magiske tal.
Et klassisk eksempel herpå ville være Guldlok og de tre bjørne, hvor Guldlok besøger tre bjørne, spiser af tre skåle, sidder i tre stole, sover i tre senge, hvilket også giver tre ting, hun gør.
4. Sproget
Sproget er relativt enkelt.
Det er oftest uden troper(billedsprog), ironiske udtryk eller flertydige sproglige udtryk. I stedet har folkeeventyr rigtig mange gentagelser. Dette begrundes ved, at eventyr dengang skulle kunne forstås af jævne (uuddannede mennesker).
5. Magi
Der er tit magi med i eventyrene.
Dette ses ofte i form af trolde, hekse, trylleri, overnaturlige kræfter osv. fx i Rapunzel er der en heks, og Rapunzels hår er så langt at man kan kravle op af det.
6. Modsætninger
Eventyrene handler tit om modsætninger.
God/ond, rig/fattig, smuk/grim. Fx i Snehvide kan modsætninger som smuk/grim nævnes. I Klodshans kan rig/fattig eller klog/dum nævnes, og i Askepot kan god/ond nævnes.
7. Ingen detaljer
Personerne, miljøet og de geografiske beliggenheder osv. er aldrig beskrevet i detaljer.
Der bruges mest stereotyper som “den fattige bondesøn”, “den smukke kongedatter” eller “slottet langt, langt borte”.
8. Kronologisk handling
Folkeeventyr foregår kronologisk.
Det vil sige, at man aldrig eller sjældent ser tilbage på tidligere hændelser. Alting foregår fremadrettet.
9. Symboler
Folkeeventyr er ofte bygget op om symboler.
Fx kan dragen være et symbol på ondskab, eller den hvide kjole kan være et symbol på uskyld osv.
10. Aktantmodellen
Skal du undersøge personernes roller og forhold til hinanden, kan du roligt bruge aktantmodellen til dette.
11. Kontraktmodellen
En god og nemt måde at beskrive handlingsforløbet i et folkeeventyr, er ved at bruge kontraktmodellen/hjem-ude-hjem modellen. Den beskriver hvordan helten befinder sig hjemme i det sikre (hjem), så bevæger han sig ud i noget ukendt, hvor han stilles overfor nogle prøvelser og/eller personer (ude), indtil han igen finder hjem – måske har han endda opnået mere, kan da han tog hjemmefra (hjem).
Læs også: Sådan analyserer du et eventyr
