OBS! Vær opmærksom på, at det ikke er sikkert, at lige præcis den reklame du analyserer, indeholder svar på alle de nedenstående spørgsmål. Så brug kun de punkter, der er relevant for din analyse. Skal du analysere en reklamefilm, så kan du finde en analysemodel her.
Sådan analyserer du billedreklamer
I en analyse af billedreklamer kan der stilles følgende spørgsmål til reklamen
1. Præsentér reklamen
- Hvilken slags reklame er der tale om?
- Hvad reklamerer den for?
- Hvornår er reklamen fra?
2. Beskrivelse
- Hvad forestiller reklamen?
- Hvad sker der i billedet? (handling)
- Hvor foregår det? (sted)
- Hvornår sker det? (tid)
- Hvem optræder? (personer, evt. beskrivelse af personer)
3. Reklamens opbygning
- Bestanddele (hvilke dele består reklamen af?) – Er der måske tale om en reklameserie?
- Billedkomposition – Læs mere under komposition.
- Hvad ser du i for-, mellem- og baggrund?
4. Udformning
- Format (højde og bredde)
- Beskæring – hvordan er billederne framed? Se framing
- Perspektiv (normal-, fugle-, eller frøperspektiv)
- Dybde
- Bevægelse i billedet
- Farver – se under farver og farvesymbolik
- Lys/skygge
5. Synsvinkel
- Indre synsvinkel? (Når det er personen i selve billedet, der ser situationen.)
- Ydre synsvinkel? (Når det er læseren, der ser situationen.)
- Kombineret synsvinkel? (Når reklamen består af både indre og ydre synsvinkel)
6. Sproglige forhold
- Talebobler?
- Billedsprog?
- Rim?
- Slogan?
- Positive, negative eller neutrale ord?
- Ordspil
7. Kontekst
- Hvor er reklamen placeret? Magasiner/aviser osv.?
- Hvilke andre udtryk er der på samme side som reklamen, eller på den modsatte side?
- Hvilken virkning har disse andre reklamer på reklamen der analyseres?
8. Afsender
- Hvem står bag reklamen?
- Hvem har lavet reklamen (foto/grafik/mediehus), hvis det er oplyst.
9. Medie
- Avis, magasin, flyer osv.?
10. Modtager
- Hvem henvender reklamen sig til?
11. Modtagereffekt
- Hvilket indtryk gør reklamen på dig som modtager?
12. Feedback
- Hvordan reagerer du, når du ser reklamen?
13. Lighed med virkeligheden
- Er reklamens virkelighed konstrueret, eller ligner den virkeligheden?
- Er der brugt retouch? (Efterbehandling af billedet – evt fjernelse af skønhedsfejl)
- Montage/collage? (Sammenstilling af billeder til en helhed)
14. Tolkning
- Har reklamen skjult indhold?
- Hvad kommer du til at tænke på, når du ser reklamen?
- Er der nogle symboler i reklamen?
15. Holdning
- Giver reklamen udtryk for en bestemt holdning? (fx til samfundsmæssige aspekter)
16. Hensigt
- Hvad vil afsenderen med reklamen?
17. Perspektivering
- Hvordan er reklamen set i relation til andre reklamer/billeder?
- Hvad kan reklamen bruges til?
18. Vurdering
- Hvad synes du om reklamen og hvorfor?