En berettermodel er også kendt som en spændingskurve og en Hollywood model. Berettermodellen beskriver en fortællings spændingsudvikling over tid. Den vandrette linje beskriver tid, mens den lodrette linje beskriver spænding og udtryksstyrke.
Berettermodellen bruges til at beskrive udviklingen i handlingsforløbet i både film og tekst (især romaner og noveller).
Sådan bruger du berettermodellen
Anslaget
Anslaget er en form for appetitvækker. Det slår temaer og intriger an, og giver en smagsprøve på, hvordan fortællingen kommer til at forløbe.
Præsentationen
Præsentationen er præsentationen af hovedkaraktererne, tid og sted. Her gives der kerneoplysninger om: hvem, hvad, hvor, hvornår.
Uddybning
Uddybning tilføjer nuancerede egenskaber i form af personer og miljø. Det er her, vi skaber sympati/empati for karakterne. Samtidig opstår der relationer mellem personer, og baggrunden for konflikten skabes.
Point of no return
Point of no return er her hvor konflikten bliver uundgåelig, og noget bliver tvunget til at ske. En eller flere af personerne er tvunget til at handle, og der er ingen vej tilbage.
Konfliktoptrapning
Konfliktoptrapning sker, og det tager fart i konflikten mellem karakterne, og det eskalerer gennem det dramatiske forløb. Hovedpersonen skifter karakter, og nye sider må tages i brug.
Klimaks
Klimaks er konfliktens højdepunkt og afgørelse.
Udtoning
Udtoning sker når konflikten er løst, og fortællingens univers er tilbage i en “normal” tilstand. Her er oftest tid til en eftertanke, eller vi får at se, hvordan det videre går personerne i fortællingen
