Artikler – ydre komposition

Avisartiklens ydre komposition, kan også kaldes layout.

På billedet ovenfor kan du se en visuel repræsentation af en artikels layout / ydre komposition. Nedenfor beskrives de forskellige elementers særlig kendetegn.

 

Rubrik

Også kendt som overskriften.
Denne skal være kort, interessant og dækkende for indholdet i artiklen. Fanger overskriften ikke, så læser folk ikke artiklen.

 

Underrubrik/Manchet

Her uddybes som regel det, der står i rubrikken, og giver samtidig en “smagsprøve” eller “teaser” af hvad der kommer til at ske i artiklen. Den skal fastholde læserens opmærksomhed.

 

Byline

Journalisten/forfatterens af tekstens navn (nogle gange er der også tilknyttet en mailadresse og jobtitel). 

 

Byline billede

Billede af den pågældende forfatter/journalist. Det er ikke altid det indgår.

 

Mellemrubrik

Mellemrubrikkerne er de overskrifter der indgår i artiklen. Disse er endnu kortere end rubrikken, men skal stadig være fangede. De fungerer lidt som vigtige stikord.

 

Brødtekst

Det er betegnelsen for hele teksten i artiklen. Denne tekst er ofte skrevet i spalter.

 

Billede

Her kan være tale om forskellige typer billeder, der illustrerer tekstens indhold. Hvilken type billede der er tale om i den pågældende artikel, vil nogle gange stå under billedet.

  • Illustrationer: Tegninger der gør det ud for et pressebillede.
  • Reportage billeder: Er taget i forbindelse og dermed bundet til den pågældende artikel.
  • Konstruerede fotos: Er iscenesat eller stærkt bearbejdede billeder, der til tider kan manipulere læseren til at tro noget bestemt.
  • Arkiv billeder: Billeder der har været bragt i en tidligere sammenhæng,  men som også kan benyttes i nuværende sammenhæng.
  • Stockbilleder: I stil med arkivbilleder, men er ofte fundet på et website, der specialiserer sig i at videresælge opstillet billedmateriale. Disse er udenfor sammenhæng med den pågældende situationen, men kan stadig bruges til at illustrere situationen. 

 

 

Billedtekst

Placeret under billedet, og giver en forklaring på billedet. Her er også ofte opført en kilde i parentes. Nogle gange vil du se billedteksten afført i kursiv. 

 

Citat

Er ofte i anførselstegn, så man ikke er i tvivl om, at der er tale om et citat. Nogle gange er citaterne også fremhævet.

 

Genretag

Fortæller hvilken nyhedsgenre der er tale om. Eks krimi

 

Informationsgrafik

Kombinerer tekst og grafik:

  • Overbliks- og indblikstegninger (eks en gennemskåret bygning).
  • Trin-for-trin-beskrivelser af dynamiske processer (eks. ved kongelige begivenheder. Specifikke tidsangivelser)
  • Visualisering af tal (eks. kurve- og søjlediagrammer).
  • Kortlægning af forskellig art.
 

 

 

Faktaboks

Indeholder faktuelt stof samt baggrundsviden. Hvad der er i faktabokse er oftest vigtig, men ikke relevant at have i artiklen, og derfor kommer det i en faktaboks.

 

Læs også: Beskriv indholdets vigtighed ved hjælp af nyhedstrekanten.

Læs også: Artiklens indre komposition

© Alle rettigheder forbeholdes Analysesiden.dk

Print og kopiering fra dette produkt skal indgå i indberetning til Copydan Tekst & Node. 

Del

Relaterede indlæg